Er det barnedåben, der frelser de små børn?
Hvad ville Jesus have sagt? - A podcast by DR - Sundays
Categories:
En kvindelig lytter har skrevet med ikke bare et men to spørgsmål til panelet - for det første: Hvordan kan man som kristen egentlig holde liv i sit parforhold med en ateist? Og for det andet: Hvad skal man svare ham, når han spørger, om det virkelig er nødvendigt at døbe deres fælles barn? For er det dåben, der frelser de små børn? Hvor stiller det alle de udøbte? Og hvordan kan man forhindre, at den ateistiske far oplever dåben som et overgreb? Dagens tredje spørgsmål kommer far en lytter, der godt kunne tænke sig Jesus svar på, hvordan han som jøde mon ville have det med Israel/Gaza-konflikten og talen om jøderne som "Guds udvalgte folk". I panelet sidder gæsteprædikant Helene Reingaard Neumann fra Garnisonskirken og Marmorkirken i København, gæsteprædikant i frikirkerne Mikael Wandt Laursen og generalsekretær Keld Dahlmann fra Dansk Oase. De tre er alle gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis.
